PocketFreak.dk er den første helt igennem danske side, der er
dedikeret til PocketPC, dvs. de små håndholdte computere, som
kører med Microsofts styresystem, PocketPC, PocketPC 2002 eller
2003.
Markedet for lommecomputere stiger eksplosivt i
disse år - og udviklingen kan være svær at overskue.
PocketFreak.dk samler trådene - og holder dig ajour med de
væsentligste nyheder. Samtidig byder siden på tips & tricks til,
hvordan du kan bruge nye programmer eller features i maskinerne
- og vi tester og anmelder nye produkter.
Siden er 100% privat og uafhængig. Den drives af
to entusiaster, som elsker deres PocketPC og som lever en stor
del af dagen i et virtuelt univers. Vi tager udgangspunkt i os
selv, de problemer og de løsninger, vi støder på.
Vi får ikke penge fra hverken Microsoft, HP
eller CIA. Det er lysten og responsen fra producenter,
virksomheder og andre brugere, der driver værket. Vi vil gerne
have gode idéer, hjælp og råd fra andre entusiaster - og vores
mailboxe står altid åbne.
En gang om måneden samler vi tingene sammen i et
nyhedsbrev, som udsendes helt gratis til alle, der er
interesserede. Samtidig kan du besøge vores forum på
http://forum.pocketfreak.dk for at spørge andre
entusiaster om hjælp eller måske hjælpe selv.
Vi startede i september 2002 og har siden
oplevet en konstant vækst i antallet af besøgende. Hver dag
lægger mere end 500 forskellige danskere browseren forbi www.pocketfreak.dk for
at læse vores artikler - ofte fordi de står overfor at skulle
købe en ny PDA eller nyt tilbehør. De mange emails som vi
modtager vidner om at der i Danmark er en markant stigning i
antallet af PDA-brugere.
Alle artikler, billeder og andet materiale på
Pocketfreak.dk er beskyttet af copyright. Det betyder, at du
er velkommen til at citere mindre dele af vores artikler eller
lave dybe links til vores artikler - når blot du husker at nævne
Pocketfreak.dk tydeligt som kilde. Husk at Pocketfreak.dk drives
helt og holdent af entusiasme og af egen lomme, så ved at
henvise til os hvis du finder materialet nyttigt, holder du
Pocketfreak.dk levende.
Har du spørgsmål - eller vil du have os til at
teste et produkt - så send os en e-mail på
red@pocketfreak.dk
eller kontakt os på telefon 22 99 33 49.
Du kan læse vores præsentationsfolder
her [.pdf, 308 kb]
Du kan læse pressemeddelelse om PocketFreak.dk
her.